Den evige henten blæk
Måske kender du det: Du har børn og de har opdaget at printeren kan udskrive i farver, og så skal den ellers bruges! Anna og Elsa, minions, drager, mus, Anders And, Pikachu og så videre, flyder i en lind strøm fra printeren, i så store mængder at du kan høre regnskovene sukke. Væggene er plastret til med børnenes idoler, og så fandt du også selv lige nogle opskrifter eller lignende, der skal skrives ud, og det i farver, ellers kan man ikke fornemme, hvordan det er meningen retten skal se ud. Alt den aktivitet koster blæk, og i en almindelig inkjet printer, er der fire blækpatroner, der kan løbe tør efter tur. Man render i tide og utide til supermarkedet efter blækpatroner, der koster kassen. I nogle printere kan en udskiftning af alle fire farver koste så meget som 800 kr.
Mange af de printere der bruger blæk, kan ikke køre uden at man udskifter den farve der mangler, andre kan, men resultatet bliver herefter, den manglende farve har betydning for kvaliteten af udskriften.
Tonere – billige udskrifter
En måde at imødekomme den kæmpe udgift det kan være at skrive ud i farver, er ved at skifte printer. Tonerprintere skriver i lige så god kvalitet som inkjet printere, og de har den fordel, at de er billigere i drift. Godt nok koster en tonerpatron mere end blækpatroner, men de kan til gengæld skrive mange flere sider ud, pr. patron. Mens en blækpatron skriver somregel løber tør efter at have udskrevet under 2000 sider, så kan en tonerpatron skrive op til 3500 sider. Herudover er tonere nemmere og hurtigere at skifte.
Prissammenligning blæk/toner
Der er mange måder at sammenligne blæk og toner patroner på. Man kan selvfølgelig gøre det meget direkte, ved at sammenligne prisen pr. udskrevne side. En anden måde er at tage anskaffelsesprisen på printeren med. Man kan også se på ens behov. Skal man printe få gange i løbet af en måned, så er blækprinteren billigst, både i anskaffelse og drift. Men har man større behov, overhaler laserprinteren blækprinteren i længden. Mens den er dyrere i anskaffelse og toner, så holder laserprinteren længere, og det samme gør patronerne, og så har den færre driftstop, på grund af at man ikke skal skifte toner så ofte. Det er et kompliceret regnestykke, men beslutningen bør tage udgangspunkt i dit eget behov. Men du kan finde billigere tonere her: Lasertoner